Foreningen omkring Overdrevsvejen

På denne side  findes referater fra foreningens afholdte generalforsamlinger siden stiftelsen i 2002 samt eventuelt tilhørende materiale

Beretning fra generalforsamling 2024

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 11. april kl. 19.00 i Pejsestuen, Grønholtvej 44. Der var

65 fremmødte.

Formanden bød velkommen til generalforsamlingen og gik straks videre til punkt 1 på dagsordenen.


1 Valg af dirigent

Søren D. Schmidt foreslog Jens Grove-Rasmussen som dirigent, som blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt

med 4 ugers varsel, hvorefter generalforsamlingen blev konstateret  beslutningsdygtig. Jens gav herefter ordet videre til formanden.

 

2 Formandens beretning

Formandens beretning til generalforsamlingen 11.april 2024.

Kære medlemmer

Så er det 22. gang jeg aflægger beretning, da jeg indkaldte til generalforsamling , i god tid, vedtægterne siger med 3 ugers varsel, var der ikke

meget at berette om, det var stort set som det næsten altid har været, Der er megen trafik gennem Fredensborg, Der er ved at dukke et

hospital op, Vi ( Grønholt) er blevet en del af Nationalparken, Perforcejagtvejene er blevet er del af verdensarven, Der er dukket en S- og

lokalbanestation op ved Hospitalet, om nogle år skal LilleNord kører helt frem til den nye station, det meste tyder på, at en Forlængelse af

Overdrevsvejen er overhalet af udviklingen, så derfor fandt vi at lokalet her med plads til 40 personer ville være fint til at holde møde i.

Så modtog vi en mail fra Carsten Bo. Borgmesteren følte trang til at træde i kareter, nu skulle trafikgruppen i Fredensborg by (det er dem som

vil have trafikken væk fra byen) føle, at deres protester bliver taget alvorligt.

Borgmesteren ønskede byrådets opbagning til en henvendelse til vejdirektoratet med henblik på at få Vejdirektoratet til at gennemføre en

analyse af følgevirkningerne, af anlæg af en omfartsvej omkring Fredensborg. EN forlængelse af Overdrevsvejen.

Det er selvfølgelig et problem, at ingen ved hvor vejen i så fald skal ligge. Der er i dag i såvel kommuneplan som regionsplan kun angivet et

område, hvor der kunne anlægges en vej fra Overdrevsvejen til Helsingørmotorvejen ved krydset med Humlebækvej.

Hvad vil en sådan vej betyde for Fredensborg?

Foreningen omkring Overdrevsvejen gennemførte i 2003-4 ( i samarbejde med COWI en trafiktælling, som resulterede i en rapport der 2005

blev tilsendt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen samt naturligvis forvaltningen.

Konklusionen heri var at af de ca 13.800 biler som daglig kørte gennem Fredensborg ville ca 2.500

Vælge Omfartsvejen!

Som så i alt ville blive belastet med ca 7.000 biler, (en god vej tiltrækker biler fra andre veje)

 

Det resultat passede naturligvis ikke trafikgruppen i Fredensborg, vi fik klart at vide, at (den der betaler for musikken bestemmer også hvad der

skal spilles).

Det tror jeg ikke COWI er helt tilfredse med!

Spørgsmålet faldt dog til ro indtil kommunen i 2018 gennemførte en analyse af trafikken gennem Fredensborg. Den beskæftigede sig i høj grad

om trafikstøjen.

Nu er trafikmængden steget til ca 16.000 biler om dagen! Men rapporten sagde det samme ca 3.000 vil flytte sig til en forlængelse af

Overdrevsvejen, resten vil forblive som trafik gennem Fredensborg.

Man opstillede to muligheder, nedsættelse af hastigheden gennem Fredensborg, Biler larmer mere jo hurtigere de kører, Alternativt en

Omfartsvej.

Konklusionen var at et fåtal af boliger i Fredensborg ville i begge forslag blive mindre støjbelastede, til gengæld ville en tilsvarende mængde

boliger langs omfartsvejen blive støjbelastede.

Trafikgruppen i Fredensborg havde fortsat den holdning, at en omfartsvej ville fjerne langt mere gennemgående trafik.

Nu anlægger Vejdirektoratet et lysreguleret kryds i stedet for en rundkørsel, så bliver det lettere for lastbiler at komme igennem Fredensborg,

men meningen er at de lysregulerede kryds skal koordineres, således at der er grøn bølge hvorved trafikken kører med konstant hastighed

hvorved de støjer mindre.

Den største enkelte støjkilde er den tunge trafik. Det har været foreslået, at gennemgående tung trafik henvises til Helsingørmotorvejen

Isterødvejen, og omvendt, en forlænget køretid på under 5 minutter. Dette har vist sig at Isterødsvejens sammenfletning med Helsingørvejen

skal udbygges, og da Isterødvejen er blevet en kommunal vej agter Hørsholm kommune ikke at ofre penge på noget som ikke har betydning

for kommunen.

I det hele taget bør Isterødvejen tilbageføres som statsvej, da den går igennem 3 kommuner, og tjener som regional forbindelsesvej.

Byrådet skal nu tage stilling til om Vejdirektoratet skal anmodes om en større undersøgelse end den kommunen foranstaltede i 2018.

Bestyrelsen har netop holdt møde, og man er enige om at samle så mange grupper af borger der vil blive berøre af en omfartsvej som muligt,

for at protesterer.

Hvis trafikstøjen gennem Fredensborg skal reduceres må der etableres støjafskærmning langs vejen, det vil med sikkerhed reducere støjen og

være en langt billigere løsning.

Hermed overlader jeg beretningen til debat, hvor indlæg om aktioner mod forlængelse af Overdrevsvejen er meget velkomne.

Søren

Grundet mødets karakter blev debatten stor. Borgmesteren har bedt om byrådets godkendelse af en kommunal henvendelse til Vejdirektoratet

, hvori man vil bede om en undersøgelse af konsekvenserne ved etablering af en overdrevsvej syd om Fredensborg by. Byrådet skal behandle

dette ved deres møde mandag d. 29.4.24.

På generalforsamlingen deltager bl.a. Carsten Bo Nielsen som er medlem af plan-trafik- og klimaudvalget. Et af debatindlæggene

omhandlede, hvorvidt vejdirektoratet vil afvise at iværksætte en undersøgelse, begrundet i at de trafikale udfordringer i Fredensborg by, er

langt mindre i forhold til lignende trafikale problemer andre steder i Danmark.  En anden mulig årsag til afvisning af undersøgelsen kan blive,

at der allerede foreligger tre tidligere. 

Såfremt Vejdirektoratet vælger at iværksætte en undersøgelse kan udfaldet så være enslydende med de tre foregående ( at der ingen behov

er for en Overdrevsvej), men det kan også tænkes, at udfaldet bliver det modsatte – at der vil være en samfundsgevinst ved anlæg af

Overdrevsvejens forlængelse. I fald dette bliver udfaldet, kan vi frygte, at man finder de nødvendige midler til anlæggelsen.

Vi vil derfor anmode borgmesteren nøje overveje om henvendelsen til Vejdirektoratet overhovedet skal iværksættes.

Prisen for anlæg af en Overdrevsvej er i 2011 budgetteret til mellem 450 og 750 millioner kroner, men korrigerer man for inflationen, vil beløbet

nærmere være 1 milliard. En alternativ løsning kunne være, at bygge en vejtunnel gennem Fredensborg for den gennemgående trafik, og lade

den lokale trafik anvende de eksisterende veje. Den pågående omlægning af rundkørslen til lyskryds i Fredensborg by til en pris af 14 millioner

kroner, må vel anses for omsonst ifald man vælger anlæg af en Overdrevsvej.

En langt billigere løsning kunne være opsætning af støjværn langs vej 6, evt. suppleret med lyddæmpende vinduer i huse på de berørte

parceller.

Ved anlæg af en Overdrevsvej syd om Fredensborg vil mange herlighedsværdier ødelægges, herudover vil der være voldsom påvirkning af

dyre- og planteliv, hvilket også skal indgå i overvejelserne. Det er således ikke økonomi alene der afgør beslutningen.

Der blev stillet spørgsmål til i hvilket omfang den enkelte borger kunne hindre borgmesterens henvendelse til Vejdirektoratet. Svaret var, at

opfordre til medlemskab af foreningen, da man altid står stærkere som en samlet gruppe. Foreningen har for nærværende 150 medlemmer.

I dette sammenhæng skal nævnes at kontingentet fortsat er kr.: 0. Dette kan ændres ved stigninger i udgifterne. Endvidere er det vigtigt at øge

foreningens synlighed evt. ved avisartikler og en facebookgruppe. 

Formanden lukkede herefter debatten med ordene ’nu har bestyrelsen da fået noget at arbejde med’.

3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Det reviderede regnskab blev gennemgået. Årets eneste udgift var 1000 kr. til hosting af hjemmesiden. Foreningens formue ved periodens

afslutning udgjorde 21.405 kr. Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog, at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.

Formanden gjorde i den sammenhæng opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at opkræve et større beløb, såfremt forlængelsen af

Overdrevsvejen bliver en realitet. Det vil være rationelt at foreningen hyrer en advokat til at køre de erstatningssager, som de enkelte berørte

grundejere vil rejse, i stedet for hver grundejer hyrer sin egen advokat.

 
5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Søren D. Schmidt (modtog ikke genvalg), følgende modtog genvalg: Per Stæhr-Nielsen, Olof Ingdam-Lindgren og Flemming Velin.

Alle opstillede blev genvalgt.

Som nye bestyrelsesmedlemmer opstillede og blev valgt: Ib Rasmussen, Steen Løvstrøm og Carsten Bo Nielsen

Som suppleant blev Mikkel Schlottmann genvalgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper. Men de kan etableres ved behov.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Ingen indlæg.

Formanden tog ordet inden han lukkede generalforsamlingen og takkede for Jens Grove Rasmussen indsats i foreningen. Jens takkede

formanden for 22 års ihærdig indsats og overrakte en afskedsgave.  

 

Herefter takkede formanden for fremmødet, og lukkede generalforsamlingen.


Beretning generalforsamling 2023 afholdt 18/4

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 18. april kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


Formanden bød velkommen til generalforsamlingen og gik straks videre til punkt 1 på dagsordenen.


1 Valg af dirigent

Søren D. Schmidt foreslog Jens Grove-Rasmussen som dirigent, som blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt med 3 ugers varsel, hvorefter forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig. Han gav herefter ordet videre til formanden.

2 Formandens beretning

Formandens beretning til generalforsamlingen 18 april 2023.

Kære medlemmer

Så er der atter gået et år, uden at der har været væsentlig omtale af en forlængelse af Overdrevsvejen.

Den snak om trafikken gennem Fredensborg, som startede med modstanden imod megalastbilerne igennem byen, er gået i stå fordi man ikke har kunnet blive enige med Hørsholm kommune om betaling af de vejændringer, der skulle udføres i Hørsholm, for at de store lastbiler kunne køre af Helsingør motorvejen ned til Isterødvejen og på den måde uden om Fredensborg.

Vi har gennem tiden snakket meget om, hvad det nye hospital vil betyde for et krav om en forlængelse af Overdrevsvejen. Der er for tiden en afklaring, strækningen fra Hillerødmotorvejen’s forlængelse skal gøres 4 sporet, som den allerede er ved de to lyskryds ind til hospitalet, samtidig skal lyskrydset ved Roskildevej omlægges, så trafikken fra industriområdet lettere kan komme ud på Overdrevsvejen og hen til motorvejen.

Det er så det Hillerød kommune og stat/region er blevet enige om.

En forlængelse gennem Fredensborg kommune, er Fredensborg kommunes problem!

300 mio. kr., jeg tror ikke det er aktuelt.

Hospitalet skulle have været i drift 2020, nu lyder det som om man regner med julen 2026.

Alle andre store offentlige byggerier bliver også forsinkede, så der er ikke noget uventet i det, men de fleste steder opstår der også fejl (vand gennem taget, dysfunktionelle ventilationsanlæg),

Så mon 2026 holder?

Det ser ud til at stationen ved hospitalet er klar i god tid, ligesom man kan håbe, at ombygningen af Hillerød station er afsluttet inden 2026, hermed er der etableret togdrift fra Helsingør til hospitalet, det burde aflaste vejnettet.

Det 3. argument for at etablere en forlængelse af Overdrevsvejen, har gennem tiden været at der bør etableres en ekstra ringvej vest om København, en B5. Placeret som forlængelse af Overdrevsvejen kaldet B5 ½.

B5 blev udlagt som en mulig omfartsvej i 70 erne, et 1 km bredt bælte med reservation til ringvej, togforbindelse til Sverige, og plads til andre infrastrukturanlæg, højspænding o.l.

Resultatet af dette udlæg blev Danmarks største fredning i nyere tid 30 km i 1 km bredde, hvor det ikke er tilladt at foretage ændringer! Og så har det været gratis for staten!


1 km udlæg er med tiden blevet reduceret, men indtil nu har det betydet, at et bredt bælte natur er blevet bevaret. Nu presser de berørte kommuner på, få vej udlægget fjernet, så naturen bevares, så der ikke kommer motorvej!

For flere af kommunerne vil en ophævelse betyde, at arealer kan udbygges med boliger og industri, hvilket vejreservationen forhindre i dag, så to modstridende interesser vil mødes, industri eller natur.

 

Der er fremsat forslag i folketinget til ophævelse af vejreservationen, forslaget er endnu ikke vedtaget, der var flertal herfor inden valget, men hvordan det går nu er ikke godt at vide.

Kører man i dag på Motorring 3 har der aldrig været mere trafik. Hvorfor? Der bliver anlagt letbane på ring 3 med masser af vejarbejde så her er trafikken virkelig generet, det bliver muligvis bedre når letbanen er færdig planlagt til 2024. Det giver sikkert en aflastning af trafikken på ring 3 og motorringvej 3, men ring 3 er i dag 4 sporet når letbanen er etableret er der kun 2 spor, så jeg tror ikke letbanen vil aflaste for den gennemkørende trafik, og næppe for den alm trafik omkring København.

Jeg tror, at vejdirektoratet vil gøre meget for at bevare muligheden for en B5.

Udføre en B5 ½ ved Overdrevsvejen forsøger Hillerød kommune effektivt at stoppe, her skal bygges idrætsanlæg by og erhverv, der bliver ikke plads til en motorvej.

 

Så min konklusion er, der sker ikke noget foreløbig, og bestyrelsen vil fortsætte med at sætte sig ind i hvad der rør sig omkring vejplanerne, så vi kan gå ind i en evt. debat, og forsøge at påvirke udviklingen.

Hermed overlader jeg beretningen til forsamlingens debat og godkendelse.

Formandsberetningen blev herefter godkendt.


Beretning fra generalforsamling 2022

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 4. april kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


1 Valg af dirigent

Jens Grove-Rasmussen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig. Ordet blev herefter givet til formanden.


2 Formandens beretning

Efter 2 års pause er det omsider muligt at afholde generalforsamling.

Og godt for det, det er nu 20 år siden foreningen blev stiftet helt nøjagtigt 21-02-02. i Asminderød Sognegård.

Der var rigtig mange mennesker godt over 120, væsentlig flere end der rent faktisk var plads til. Efter en måneds tid havde foreningen over 130 medlemmer svarende til medlemstallet i kommunens største politiske partier! (det var før Fredensborg og Kokkedal blev lagt sammen)

Og nu 20 år efter har vi lige været igennem et kommunevalg, hvor trafikken gennem Fredensborg atter var et vigtigt emne, det udartede nærmest til en læserbrevdebat, men er der nogen konklusion?

Der er megen myldretidstrafik gennem Fredensborg, vil en forlængelse af Overdrevsvejen ændre på det? De autoriserede trafikmålinger siger at det kan betyde en reduktion på den gennemkørende trafik på 25% eller 4.000 biler fortalerne for en omfartsvej vil ikke acceptere at betydningen ikke bliver større, men der er overhovedet ikke medtaget, at Overdrevsvejen i myldretiden er stærkt overbelastet på grund af trafikken fra industriområdet syd for Hillerød, det tager let 20 minutter at komme fra Hillerød kongevej til motorvejen så mere trafik på Overdrevsvejen glem det.

Det nye hospital forventes nu at åbne slut 2025 hospitalets placering blev fastlagt 2010 og 2012 kom de første meddelelser om budgetoverskridelser, da forventede man drift start 2020!

Så når det forventelig er drift klart 2025 kan vi imødese et kæmpe slagsmål om merpriser, alt bliver dyrere hvis der bruges længere tid end forudsat. Hvad betyder det for Overdrevsvejen? Jeg forventer, at alle de ekstra penge bliver brugt til byggeri, der bliver ikke en krone til udbygning af vejforbindelsen fra hospitalet til det omliggende vejnet.

Til gengæld kommer der en station som burde mindske behovet for biler til og fra hospitalet, og måske også til og fra Novo m.v.

Det er således mit håb, at situationen efter 2025 kan vise sig at blive positiv i forhold til kravet om en forlængelse af Overdrevsvejen.

Beretningen bør selvfølgelig orientere om alle de bestyrelsesmøder der har været i løber af året, let, der har ikke været nogle, vi besluttede sidste år, at nedlægge foreningens bankkonto, tro nu ikke at bestyrelsen delte pengene, det var et statslig krav, at en forening skulle have en nem -konto,

Og en sådan ville årlig koste ca. 2.000 kr. i gebyrer. Vi besluttede at indsætte pengene på Grønholt landsbylaugs konto og så dele gebyret mellem os (Grønholt var jo udsat for det samme krav)

Så det vil fremgå af kassernes redegørelse.

Hermed overlader jeg beretningen til forsamlingens godkendelse.

Der blev drøftet virkningen af den kommende direkte togforbindelse fra Helsingør til den nye station ved det kommende hospital, og den forventelige påvirkning af vejtrafikken til det mindre.

Beretningen blev herefter godkendt.


3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Foreningens formue ved periodens afslutning udgjorde 23.305 kr. Årets eneste udgifter er hosting af hjemmesiden, samt gebyr til bank som fremover deles med Grønholt Landsbylaug.

Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Søren D. Schmidt, Per Stæhr-Nielsen, Olof Ingdam-Lindgren og Flemming Velin. Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleant var Mikkel Schlottmann opstillet, og blev valgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper, men de er klar hvis der opstår behov.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Ingen indlæg under eventuelt.


---oooOooo---



Generalforsamling 2020 og 2021

 
Generalforsamlingerne i 2020 og 2021 er udskudt pga. Corona pandemien.

 

---oooOooo---



Beretning fra generalforsamling 2019

 

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 1. april kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


Formanden bød velkommen til generalforsamlingen, som var den 18. incl. den stiftende generalforsamling den 21.1.2002.


 Valg af dirigent

Søren D. Schmidt foreslog Ole Ortved Andersen som dirigent, og han blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt med 3 ugers varsel, og forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig.


Formandens beretning

Se billederne fra formandens beretning her.

I år kom der rigtig gang i debatten om trafikken på A6 gennem Fredensborg. Det var vel delvis affødt af den debat der opstod i forbindelse med

vejdirektoratets ( statens) ønske om at ombygge rundkørslerne således at der kunne køre 25 meter lange modullastvogne på hovedvejen.

Det betød, at der blev skabt en trafikgruppe som protesterede, og når de nu var i gang skulle man så ikke samtidig fjerne al den gennemkørende trafik?

I løbet af forsommeren foranstaltede kommunen, at der blev gennemført trafiktællinger, hvilket havde været ønsket i flere år.Resultatet blev forelagt repræsentanter for rafikgruppen og Foreningen omkring Overdrevsvejen. På et møde primo september, indkaldt med 4 dages varsel.


Derefter blev der udarbejdet en redegørelse for hvad der kunne gøres.Denne redegørelse blev ligeledes forelagt foreningerne på et møde og derefter forelagt politikerne.

Da der her ikke uventet var forslag om at etablere en omfartsvej, afholdt vi i bestyrelsen et møde og blev enige om at sende et læserbrev til lokalpressen med kopi til alle politikerne. Heri fremhævede bestyrelsen , at redegørelsen påviste, at etablering af en overdrevsvej ville lette trafikken gennem Fredensborg med 3-4.000 biler daglig.

Der kører i dag mellem 15 og 16.000 men omfartsvejen forventedes at blive belastet med mellem 9 og 10.000 biler Resultat to veje med megen trafik i stedet for én og en anlægssum på ca 400 mill. kr.


Den 19. marts blev der så afholdt borgermøde, hvor rapporterne blev gennemgået og de to foreninger fik lejlighed til at fremfører deres synspunkter.Jeg var åbenbart ikke god til at redegøre for, at Foreningen omkring Overdrevsvejen er modstander af en omfartsvej, for i referatet i Uge-Nyt fremstår foreningen som tilhænger af en omfartsvej. Jeg edegjorde for det projekt der blev udarbejdet af Amtet i 1987, ikke fordi det er aktuelt, men fordi der er tilknyttet et budget, som tillagt usikkerhed prisstigninger etc. ender på 400 mill.I kommuneplanen er angivet en anden linjeføring, men den er kun vejledende, for der foreligger ikke noget nyere projekt. Derimod findes i Fingerplanen et kort, som angiver en bred zone , hvor der kan etableres en vejforbindelse. Den er så bred fordi man ikke ved, om der kan blive tale om en forlængelse af Overdrevsvejen som vi kender den, eller om der skal være plads til en motorvej i stedet for den linjeføring, som findes i trafikkorridoren. 

Vi har i de senere år snakket om, at etableringen af det nye hospital ville generere trafik, som kunne understrege behovet for en omfartsvej, her kommer den nye trafikrapport os til hjælp, man fastslår, at med en ny station både for lokalbane og S-bane ved hospitalet, må det forventes at en større gruppe brugere end i dag vil benytte kollektiv transport, næppe med følge af en nedgang i trafikken, men ikke med en stigning. Vi har lige oplevet offentliggørelse af et trafikforlig på Christiansborg, ganske vist er resultatet afhængig af valget, men en ”rød ” regering vil næppe øge bevillingerne til veje, og når man så ser på vejdirektoratets beregning af trafikproblemer i Danmark, så er problemerne i Fredensborg ikke af en karakter, som berettiger staten til at investere. 400 mill for at flytte 3.000 biler ind gennem UNESCO verdensarv, gennem Nationalparken Kongernes Nordsjælland, forbi 50 -70 ejendomme. Det bliver næppe en statsopgave, og næppe heller et projekt inden for den kommunale økonomi.

Foreningen følger udviklingen, men vi er ikke foruroligede.Alle de nye målinger er helt i overensstemmelse med hvad amtet kom frem til og hvad foreningens trafiktælling i 2003 afdækkede. Hermed slutter jeg min beretning.

Der var enkelte uddybende spørgsmål til formandsberetningen. Et enkelt medlem tilkendegav at den nye transportkorridor der er markeret på fingerplan 2019, gav anledning til bekymring, og opfordrede bestyrelsen til at forfølge sagen med henblik på at få den fjernet. Transportkorridoren markerer en areal reservation for en evt. Ring 6.

Formandsberetningen blev herefter godkendt.


Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Det reviderede regnskab blev gennemgået. Årets udgifter havde været 532 kr. til hosting af hjemmesiden og 302 kr. i gebyr til banken. Foreningens formue ved periodens afslutning udgjorde 25.553,73 kr. Regnskabet blev godkendt.


Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Karin Aass, Torben Chrintz, Lars Friderichsen, Torben Poulsen. Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleant var Ole Ortved Andersen på valg, og blev genvalgt.


Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.


Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


Eventuelt

Ingen indlæg under eventuelt.


---oooOooo---



Beretning fra generalforsamling 2018

 

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 16. april 2018, kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


1 Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig. Ordet blev herefter givet til formanden.


2 Formandens beretning

2017 var et valgår, og som sædvanlig blev trafikken gennem Fredensborg et tema i valgkampen.

Når man snakker trafik så snakker man især om omfartsvej, og der ender med at være en forlængelse af Overdrevsvejen.

I år var debatten en fortsættelse af den debat der havde været i løbet af året om gennemkørende trafik med modullastvogne, dette punkt ser dog ud til at have fundet en løsning, netop den løsning som foreningen har peget på for mange år siden, lastbiler fra Helsingør kører ad Helsingørmotorvejen til Isterødvejen derefter af Isterødvejen til Overdrevsvejen. Fredensborg slipper for den tunge trafik, og lastbilerne bruger et par minutter længere.

Med hensyn til den øvrige trafik viste det sig, at adskillige af politikerne ikke kendte den rapport foreningen havde udarbejdet i samarbejde med COWI, hvorfor vi sendte den til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Resultatet er nu, at kommunalbestyrelsen har anmodet forvaltningen om at der udarbejdes en ny analyse, ikke fordi vores er forkert, men trafikmængden er steget i løbet af de forgangne snart 15 år.

Bestyrelsen agter at mødes når rapporten foreligger og se, om den indeholder målinger eller konklusioner, som vi skal være opmærksomme på.

Det forventes fra mange sider, at når det nye Hospital er færdigt, vel engang 2022, hvis der overhovedet kan skaffes penge til det, vil rejse sig et ønske om en forlængelse af Overdrevsvejen, således at patienter fra Helsingør lettere kan komme til og fra. Ser man imidlertid på økonomien, er det helt usandsynligt, at hverken Fredensborg kommune, Regionen eller staten agter at spenderer de nødvendige 300 mill.

Så mon ikke vi også i de kommende år med sindsro kan betragte udviklingen, Overdrevsvejens forlængelse står ikke lige for døren.

Formanden spurgte om der var spørgsmål til beretningen, og der kom et enkelt, om den trafikanalyse som kommunalbestyrelsen ønsker udarbejdet, vil blive udarbejdet på samme måde som den foreningen fik lavet for 15 år sigen. Formanden svarede at han ville antage den blev udarbejdet efter de samme principper, for at kunne give et retvisende billede af trafikmønsteret i Fredensborg. Når rapporten foreligger senere på året, vil bestyrelsen gennemgå den, og hjælpe med fortolkningen, såfremt det bliver nødvendigt.

Herefter overlod formanden sin beretning til forsamlingens godkendelse.

Beretningen blev godkendt.


3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Det reviderede regnskab blev uddelt til orientering. Foreningens formue ved periodens afslutning udgjorde 26.388,00 kr. Årets udgifter beløb sig til 380,00 kr. som dækker hosting af hjemmesiden samt gebyr til bank. Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Søren D. Schmidt, Per Stæhr-Nielsen, Olof Ingdam-Lindgren, Lars Friderichsen og Flemming Velin. Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleant var Ole Ortved Andersen på valg, og blev genvalgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper, men de er klar hvis der opstår behov.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Ingen indlæg under eventuelt.

---oooOooo---

 



Beretning fra generalforsamling 2017

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 4. april kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


Formanden bød velkommen til generalforsamlingen, som var den 16. incl. den stiftende generalforsamling den 21.1.2002. Han tog derefter ordet som dirigent.


1 Valg af dirigent

Søren D. Schmidt blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt med 3 ugers varsel, og forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig.


2 Formandens beretning

Hvert år på denne tid spørger jeg mig selv, har foreningen stadig nogen berettigelse? Sker der i realiteten noget, som kan aktualiserer en indsats mod en eventuel Overdrevsvej?

Når jeg så tænker tilbage på året der er gået, må jeg år efter år konstatere, at Overdrevsvejen stadig spøger, trafikken gennem Fredensborg rejser gang på gang ønsket om en omfartsvej. I efteråret var det spørgsmålet om tilladelse til at kører med modullastbiler på statsvejen (Hovedvejen fra Helsingør til Roskilde) gennem Fredensborg, hvor de to rundkørsler skulle justeres for at give plads til de 25 meter lange biler. Resultatet blev at man forsøger at henvise lastbilerne til Helsingørmotorvejen, Isterødvejen, helt som vores forening påviste for snart ti år siden som en relevant alternativ mulighed. Isterødvejen skal i den forbindelse justeres nogle steder, og det håber vi så der findes midler til.

Med debatten rejste atter problemet med trafikken gennem Fredensborg, og det blev atter slået fast (heldigvis), at staten ikke har tænkt sig at finansiere en omfartsvej. Men i årets løb blev der udarbejdet en ”Trafikal analyse af Hovedstadsområdet” Rapport 563 – 2016 juni. Det er sådan set en videreførelse af den tidligere omtalte rapport, hvor trafikministeriet undersøgte konsekvenserne af en yderligere ringvej rundt om København udformet som motorvej med hastighed 130 km/t. I den nye rapport har man vurderet at når alle andre motorveje i Nordsjælland er bygget til 110 km/t må det også være tilstrækkeligt her. Det konkluderes, at fra 2025 vil trafikken på den nuværende motorring 3 være så stor, at en yderligere ringvej vil være nødvendig, og her er der ikke indregnet hverken en Fehmarn forbindelse eller en ny HH forbindelse! Der opereres med 3 mulige vejføringer, hvor B5 stadig betragtes som den mest fordelagtige!

Vi kan kun konkludere, at kampen mod en Overdrevsvej ikke er vundet endnu!

Inden sommerferien kommer der en revideret fingerplan, heri skal hele byudviklingen af Københavnsområdet analyseres, og det bliver spændende hvad man her anfører om behov for tværgående veje. Det ligger fast, at staten foreløbig ikke har sat penge af til nogen form for vejanlæg i Nordsjælland, det eneste som nok kommer på tale er en opgradering af Hareskovmotorvejen frem til Hillerød.

Det nye hospital forventes at være færdigt 2021 hvilket nok betyder 2022. Da der ingen gang er penge til et køkken kommer der nu nok ej heller penge til en Overdrevsvej i den forbindelse, men den seneste analyse om behovet for en HH forbindelse siger, at trafikmængden både med bil og bane over Øresundsbroen når et mætningspunkt 2026, og så er der nogle politikere som mener, at en ny HH forbindelse skal stå klar! Det kunne sætte gang i en ny ringvej om København! Vi får se.

Formandsberetningen blev herefter godkendt.



3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Det reviderede regnskab blev uddelt til orientering. Årets udgifter havde været 280,50 kr. til hosting af hjemmesiden og 105,00 kr. i gebyr til banken. Foreningens formue ved periodens afslutning udgjorde 26.768,73 kr. Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Karin Aass, Torben Chrintz, Lars Friderichsen, Torben Poulsen. Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleant var Ole Ortved Andersen på valg, og blev genvalgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Ingen indlæg under eventuelt.

---oooOooo---


Beretning fra generalforsamling 2016

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 12. april kl. 19.00 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


1 Valg af dirigent
Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var blevet udsat til den 12. april, men var indkaldt rettidigt. Forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig. Ordet blev herefter givet til formanden.


2 Formandens beretning

I februar 2002 afholdtes stiftende generalforsamling i Asminderød Sognegård. 150 personer var mødt op, nu skulle planerne om en forlængelse af Overdrevsvejen bekæmpes. Foreløbigt er det lykkedes. Foreningen fik sat fokus på, at Overdrevsvejens forlængelse næppe ville løse trafikken gennem Fredensborg, så rigtig mange af kommunalpolitikerne blev omvendt til modstandere.

Ved kommunalreformen gennemførelse skiftede situationen mærkbart, en omfartsvej ville nu blive en kommunal anlægsopgave eller en statsopgave.

Så var kommunalpolitikerne overbevist, det var ikke noget de ville engagerer sig i, men hvad med staten?

En Overdrevsvej kunne blive en alternativ linjeføring for den udlagte B5 forbindelse fra Rødby til Helsingør. Ikke mindst fordi en placering ved det formentlig kommende Hillerød Hospital, kunne betjene dette.

Det har derfor været interessant i det forløbne år at følge debatten om B5. Vi ved at der er en stor gruppe borgere som har dannet en forening mod B5, og for fleres vedkommende foreslået at vejføringen blev ændret til Overdrevsvejens forlængelse.

Med div. borgmestre i spidsen forsøgte denne gruppe, at få arealreservationen til B5 fjernet via en beslutning i folketinget.
Til manges overraskelse lykkedes det ikke! Trafikministeriet vil ikke ophæve arealreservationen. Skal der engang i fremtiden anlægges en motorvej nord om København, vil arealreservationen være den billigste linje føring!

Kan vi så være sikre på, at Overdrevsvejens forlængelse ikke bliver til noget? Tja, man har lige sagt nej til at udbygge Hareskovmotorvejen, til Hillerød og videre, der er ikke penge, og i så fald er der slet ikke penge til en Overdrevsvej.
Man kan så spørge sig om Hospitalet vil betyde at man vil udbygge vejnettet, men i en tid hvor der dårlig nok kan blive penge til hospitalet, er der næppe penge til ekstra veje.

Så alt i alt: foreningens bestyrelse ser passivt til. De første mange år vil der ikke ske noget, der kommer til at aktualiserer en forlængelse af Overdrevsvejen.

Beretningen blev godkendt.

3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Det reviderede regnskab blev uddelt til orientering. Foreningens formue ved periodens afslutning udgjorde 27.154,23 kr. Årets udgifter beløb sig til 4.484,50 kr. Opgradering af hjemmesiden samt gebyr til bank.  Regnskabet blev godkendt.

4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer
Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.

5 Behandling af forslag
Ingen indkomne forslag.

6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter
Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:
Søren D. Schmidt, Per Stæhr-Nielsen, Olof Ingdam-Lindgren, Flemming Velin. Alle opstillede blev genvalgt.
Som suppleant var Ole Ortved Andersen på valg, og blev genvalgt.

7 Orientering omkring arbejdsgrupper
For tiden ingen aktive arbejdsgrupper, men de er klar hvis der opstår behov.

8 Valg af revisor
Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.

9 Eventuelt
Ingen indlæg under eventuelt.

---oooOooo---


Beretning fra generalforsamling 2015


Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 27. april kl. 18.45 i Konfirmandstuen, Grønholt Præstegård.


1 Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var blevet udsat til den 27. april, men skulle ifølge vedtægterne afholdes inden 15. marts. Dirigenten konstaterede at indkaldelsen var sket rettidigt, og forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig. Ordet blev herefter givet til formanden.


2 Formandens beretning

Hvordan har udviklingen så været i det forløbne år?

Der er intet sket omkring Overdrevsvejen, bortset fra, at Hillerød planlægger en større byudvikling omkring den nye station ved hospitalsgrunden samt, at der har været et trafikinitiativ fra de Nordsjællandske borgmestre, hvor de har anmodet trafikministeren om at opprioritere forskellige trafikanlæg i Nordsjælland, her er Overdrevsvejen ikke nævnt.

Bemærk at svaret var, at der ikke er penge til noget før efter 2020.

Så vi kan konkluderer, at foreløbig er Overdrevsvejens forlængelse død.

Risikoen er, at folketinget engang i fremtiden vedtager en ny motorvej rundt om København, ikke i trafikkorridoren, men hvor Overdrevsvejens forlængelse skulle ligge.

Vi har hele tiden håbet, at en nationalpark, Kongernes Nordsjælland, ville mindske risikoen for at en kommende ringvej blev flyttet fra trafikkorridoren til op gennem den nordlige del af St. Dyrehave.

Det nu foreliggende forslag til nationalpark, er umiddelbart så tyndbenet, at det er tvivlsomt, om nationalparken overhovedet bliver til noget.

Derimod ser det ud til, at ønsket om at jagtvejene bliver registreret som UNESCO verdensarv, har mere gang på jord.

Bedømmelseskomiteen har ønsket at de lokale veje, som har deres oprindelse i jagtvejene, Mosegårdsvej, Byskellet, Jagtvej og delvis Grønholtvangen, kommer til at indgå i verdensarven.

Hvis det bliver en realitet, må man forvente, at en motorringvej vil blive placeret, således at den ikke ødelægger jagtvejene, og så burde vi være sikrede.

Forsamlingen havde ingen kommentarer, og godkendte herefter beretningen.


3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Det reviderede regnskab blev uddelt til orientering. Foreningens formue ved periodens afslutning udgjorde 31.638,73 kr. Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Karin Aass, Torben Chrintz, Lars Friderichsen, Torben Poulsen.Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleant var Ole Ortved Andersen på valg, og blev genvalgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Ingen indlæg under eventuelt.


---oooOooo---



Beretning fra generalforsamling 2014

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 2. april kl. 19.00 i Grønholt, hvor 46 personer var mødt frem.


1 Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var blevet udsat til den 2. april, men skulle ifølge vedtægterne afholdes inden 15. marts. Dirigenten konstaterede at indkaldelsen var sket rettidigt, og forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig. Ordet blev herefter givet til formanden.


2 Formandens beretning

Jeg tror roligt jeg i år kan sige, at Overdrevsvejens forlængelse ikke bliver til noget, i hvert fald ikke, hvis vi regner med at det skal være en vej som vi kender Overdrevsvejen i dag.

Trafikministeriet har i december offentliggjort en rapport om en evt. 5. ringvej omkring København. Her anviser man muligheden for at lægge denne hvor fingerplanen angiver en tværforbindelse, Overdrevsvejens forlængelse, men her er ikke tale om en Overdrevsvej men en 4 sporet motorvej! Det er noget helt andet, og planen angiver også det område som i så fald vil blive udlagt som motorvejskorridor.

De medfølgende trafikanalyser viser, at en ny ringvej i 2030 vil have så stor indflydelse på trafikken primært tættere ved København, at der er grundlag for at foretage dette anlægsarbejde!

Samtidig konkluderer rapporten, at en placering som vi kender i trafikkorridoren (B5) vil være den billigste løsning, her er færre bygninger at tage hensyn til ( korridoren har eksisteret siden 1970) og vejen er kortere og dermed billigere. Kun er det problemer ved krydsning af Mølleådalen som er fredet som nature 2000 område. Den nordligere løsning vil dog, anføres det, kunne lette trafikken omkring og til det kommende hospital.

Min konklusion må derfor være, kommer der engang en vej, bliver det ikke en Overdrevsvej som vi kender den.

Og det skal bemærkes, at der intet sted tales om to tværgående forbindelser, en motorvej i trafikkorridoren eller en vestligere motorvej, som mod nord går i St. Dyrehave langs med Overdrevsvejen og derfra videre over til Helsingørmotorvejen ca. 100 meter fra Grønholtvej , hvor denne går igennem Grønholt.

Det vil gå hårdt ud over jagtvejene i St. Dyrehave!

Så vi må håbe, at de politikere som allerede nu taler om, at trafikkorridoren bør nedlægges da den er så gammel, og derfor hæmmer byudviklingen nord for København bliver talt til fornuft, således at trafikteknikerne kan fastholde at trafikkorridoren bør benyttes når/ hvis det måtte blive aktuelt engang efter 2020.

Bestyrelsen følger med og hvis der kommer nyt skal vi nok underrette medlemmerne, men striden kommer til at stå mellem en fremtidig linjeføring i trafikkorridoren eller oppe ved Overdrevsvejen, så Jagtveje som UNESCO verdensarv vil være et godt argument mod den nordlige vejføring, ligesom, at Grønholt landsby blev udpeget som kommunen væsentligste eksempel på kulturarv må trække i vores retning.

Forsamlingen havde ingen kommentarer, og godkendte herefter beretningen.


3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Regnskabet blev kort gennemgået, og det blev konstateret at der i perioden var anvendt 830 kr. til bl.a. Webhotel og en vingave, og at formuen ved periodens afslutning udgjorde 34.000 kr. Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Søren D. Schmidt, Oluf Ingdam-Lindgren, Flemming Velin og Per Stæhr-Nielsen. Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleanter var Ole Ortved Andersen og Bjarne Wulf på valg. Begge blev genvalgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Ingen indlæg under eventuelt.


---oooOooo---


Beretning fra generalforsamling 2013

Beretning fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen,
den 10. april kl. 18.45 i Grønholt.


1 Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen af hensyn til at få seneste nyt om regionens trafikplanlægning med, var flyttet til den 10. april, men skulle egentlig afholdes inden 15. marts. Forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig.


2 Formandens beretning

Jeg har i de sidste par år håbet, at jeg ved generalforsamlingen kunne annoncere, at vi roligt kunne nedlægge foreningen, Overdrevsvejen var død. Det ser ikke ud til at det bliver lige foreløbigt.

Sidste år forventede vi, at trafikministeriet på dette tidspunkt ville offentliggøre, de planer som skulle fastlægge trafikudviklingen omkring København i de kommende år fra 2020 og fremover. En sådan plan er ikke fremkommet.

Som bekendt ønskede regeringen ved sin tiltræden, at der blev etableret en ”betalingsring” omkring København. Da det blev alvor og de problemer en sådan ring skaber skulle afklares og løses opgav man den. Problemet var vel, at det kostede penge, i stedet for at give penge. Holdt man op med at køre bil ind til byen kom der ingen indtægter tværtimod større pres på den offentlige transport med store investeringer til følge, Fortsatte trafikken som nu kom der indtægter, men København ville fortsat være belastet af mange biler.

Resultatet blev, at man nedsatte en trængselskommission. Den skulle komme med forslag til simple måder hvorpå trafikpresset i og omkring København kunne lettes. Det resultat var vi spændte på, men hverken B5 eller andre tværgående vejføringer herunder Overdrevsvejens forlængelse er berørt. Vi må konkludere, at staten p.t. ikke har disse veje med i sine overvejelser omkring fremtidens trafikmønster i Nordsjælland.

Hvad da med det nye hospital? Kommer det til at betyde at Overdrevsvejen bliver aktuel?
Det er bemærkelsesværdigt, at hele den debat der har været om nedlæggelsen af Helsingør Hospital ikke har afstedkommet et krav om bedre trafikal forbindelse mellem Helsingør og Hillerød, lige det krav var at frygte, det kunne på sigt lægge pres for at fremme en forlængelse af Overdrevsvejen.

Hvad skulle så kunne bringe Overdrevsvejen i spil, Regionen har ikke økonomi til at bruge 300 mill til et vejanlæg, men har allerede måtte reducere hospitalsprojektet med 30.000 m2 herunder et centralkøkken, denne reduktion er begrundet i den dyre grund man valgte, det er for en stor del gammel mose med 7-11m til fast bund, samt at det er dyrere at bygge i Nordsjælland end i Jylland.

Jeg tror ikke Fredensborg kommune har tænkt sig at anlægge en regionalvej for 300 mill kr. men det kan vi jo spørge borgmesteren om senere i aften.

Der er kun staten til at betale, og det ser det ikke ud til lige i øjeblikket, men foreningen vil fortsat holde øje med udviklingen.

Beretningen blev godkendt.


3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Ole Ortved berettede at Viggo Jensen var udtrådt af bestyrtelsen på grund af sygdom, og at han selv var trådt ind i stedet, og midlertidigt overtaget posten som kasserer. Regnskabet blev gennemgået, og det blev konstateret at de største udgifter var gebyrer til bank samt udgifter til hosting af hjemmeside. Beholdning ultimo 2012 var DKK 34.377,23.

Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

På valg: Lars Friderichsen, Torben Chrintz og Torben Poulsen.
Alle var villige til genvalg og blev genvalgt. Karin Aass opstillede til den ledige bestyrelsespost, og blev valgt. Karin har indvilget i at erstatte Viggo som kasserer.

Som suppleanter var Ole Ortved Andersen og Bjarne Wulf på valg.
Begge blev genvalgt.

7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.

8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.

9 Eventuelt.

Med en buket blomster takkede formanden Viggo for den store indsats han havde ydet siden foreningens stiftelse. Da Viggo ikke selv kunne være til stede blev buketten modtaget af Viggo’s hustru.


---oooOooo---




Beretning fra generalforsamling 2012


1 Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen af hensyn til formandens tilstedeværelse var blevet udsat til den 17. april, men skulle afholdes inden 15. marts. Forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig.


2 Formandens beretning

Sker der nogle fremskridt med hensyn til at få planerne om Overdrevsvejens forlængelse skrinlagt?

I forbindelse med kommunens fremlæggelse af Strategiplan, som skal danne grundlag for den kommende revision af Kommuneplanen, har foreningen indgivet en indsigelse, hvor vi påpeger, at kommunens ønske om bevarelse af natur er i modstrid med planer om en Overdrevsvej. Om det hjælper noget er tvivlsomt. Muligheden for Overdrevsvejens forlængelse er bestemt i Fingerplanen, som staten har udarbejdet, den har kommunen ingen indflydelse på, men det skader ikke at gøre opmærksom på problemet. I de seneste år har det stået klart, at en placering af det nye hospital ved Overdrevsvejen kan bringe planerne om forlængelsen op igen. Hillerøds borgmester lægger da heller ikke skjul på, at hun meget gerne ser forlængelsen gennemført. Der er også røster fremme i vores kommunalbestyrelse, som er interesserede! Som sædvanlig er der nogle som tror, at Overdrevsvejen vil betyde at trafikken igennem Fredensborg vil forsvinde. Vi kan dog konstatere, at det efterhånden er gået op for de handlende, at trafikken er livsnødvendig for deres omsætning, helt som vi hele tiden har sagt. Regionen har netop fremlagt VVM redegørelsen for den nye placering af hospitalet, og heri er trafikbelastningen nøje beskrevet, men intet sted er anført, at Overdrevsvejen bør forlænges. Det skal muligvis, ikke kun ses som resultatet af redegørelsen, men måske som en nødvendig udmelding, idet staten helt klart har sagt, at vejanlæg i forbindelse med hospitalet skal være indeholdt i byggebudgettet, og 300 mill kr til en Overdrevsvej er der absolut ikke plads til. Samtidig med VVM redegørelsen blev det offentliggjort, at den gennemførte budgettering af byggeplanerne havde vist en overskridelse på 700 mill kr. hvilket i øvrigt er 20 % hvorfor man på nuværende tidspunkt i planlægningen skulle til at reducere ambitionerne væsentligt. Vi er nogen som hele tiden har vist, at den udpegede byggegrund koster meget i fundering, det er jo stort set mose alt sammen. Det der måske er mest interessant i forbindelse med trafikken omkring hospitalet er planerne om ændring af Hillerød station, således at Lille Nord kan køre gennem stationen og fortsætte direkte til den nye station ved hospitalet. At staten som skal betale for ændringerne af jernbanen har meddelt, at når de betaler en ny station (som så i øvrigt bliver ca. dobbelt så dyr som oprindelig budgetteret) så vil man ikke betale andre ændringer af S- banen til og i Hillerød). Dette projekt er imidlertid ikke helt dødt. Der arbejdes stadig på en løsning af Hillerød station ligesom der er seriøse røster fremme om at ændre Lille Nord til S -tog muligvis omlægge banen, så den ledes til Humlebæk. Det er alt sammen fremtid, men vi skal nok forvente, at der vil ske ændringer i den kollektive trafik. Tilbage til Overdrevsvejen. Som jeg sagde sidste år, i 2013 kommer trafikministeriet med en redegørelse for trafikken omkring København, skal der placeres en ny ringmotorvej (B5), skal den ligge i trafikkorridoren eller skal den flyttes op ved hospitalet, Skal der etableres en godsbane i Trafikkorridoren med en tunnel Helsingør - Helsingborg ,så godset ,der skal til Tyskland via den nye Femerensund forbindelse kan komme uden om København. Regionsrådet støtter forslaget om såvel en B5 som en godsbane , men de tager ikke stilling til hvor linjeføringen skal ligge , kort sagt næste år kan vise sig at blive afgørende for om en forlængelse af Overdrevsvejen kan komme på tale.

Beretningen blev godkendt.

3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Regnskabet blev gennemgået, og det blev konstateret at der i perioden var anvendt4.692,75 kr. til porto, gebyrer, hjemmeside samt annonce i Uge-nyt, og at formuen ved periodens afslutning udgjorde 35.627,23 kr.Regnskabet blev godkendt.

4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.


5 Behandling af forslag Ingen indkomne forslag.

Ingen indkomne forslag.


6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Søren D. Schmidt, Oluf Ingdam-Lindgren, Flemming Velin og Per Stæhr-Nielsen. Alle opstillede blev genvalgt.

Som suppleanter var Ole Ortved Andersen og Bjarne Wulf på valg.Begge blev genvalgt.


7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.


9 Eventuelt

Spørgsmål om det fremover er nødvendigt at annoncere i lokalavisen. Kommentar fra salen om at det fortsat er vigtigt at gøre opmærksom på at vi eksisterer. Det vil blive vurderet løbende om nødvendigheden af at annoncere. Det overvejes at invitere lokalpolitikerne med til næste generalforsamling. Det er væsentligt at afdække hvilke embedsmænd som skal udarbejde den kommende rapport om infrastrukturen i Nordsjælland. Rapporten bliver udarbejdet i 2013, og inden da skal vi tage kontakt for at påvirke indholdet..

Generalforsamlingen sluttede kl. 19.45, der var fremmødt 15 personer.


---oooOooo---


Ordinær generalforsamling 2011


1 Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen af hensyn til formandens tilstedeværelse var blevet udsat til den 5. april, men skulle afholdes inden 15. marts. Forsamlingen godkendte generalforsamlingen som værende beslutningsdygtig.


2 Formandens beretning

Vi havde håbet sidste år, at vi nu kunne dømme planerne om en forlængelse af Overdrevsvejen for død.

Vores optimisme bundede i , at det så ud til, at der ville blive placeret et nyt hospital ganske vist i Hillerød, men nede ved transportkorridoren, ved Brødeskov. Dette forventede vi ville betyde, at en
øst-vest forbindelse , naturligt ville kunne blive aktuel hernede.

Imidlertid er hospitalet nu (i hvert fald foreløbigt) blevet placeret ved Overdrevsvejen, og

Man kan stadig frygte, at det på sigt kunne komme til at skabe behov for en Forlængelse af Overdrevsvejen.

Bestyrelsen har i årets løb med indlæg i lokalpressen forsøgt at påvirke denne proces, men vi har ikke vundet ørenlyd, borgergruppen omkring Brødeskov har været stærkere, ikke mindst bor der flere regionspolitikere i dette område!

Men efteråret blev rigeligt fyldt op med vejsnak, for året bød på to rapporter om fremtidig trafik i Nordsjælland, én fra trafikministeriet, og én fra Øresundsregionen.

Herefter gennemgik formanden de forskellige rapporter om vej – og tog linier som enten var placeret i transportkorridoren eller som en udbygning og forlængelse af Overdrevsvejen som en to-sporet motorvej.

Han konkluderede, at trafikministeriet forventes at have de endelige planer klar til vedtagelse i folketinget i løbet af 2013.

Så Foreningen kunne ikke foreløbig melde, at dens berettigelse var udløbet.

Beretningen blev godkendt.



3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Formanden gennemgik regnskabet og kunne informere om at der i perioden var anvendt kr. 5.484,35 kr. til porto, gebyrer, hjemmeside m.m. og at formuen ved periodens afslutning udgjorde 40.319,98 kr.

Regnskabet blev godkendt.


4 Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fortsat skulle være 0 kr. hvilket blev godkendt af forsamlingen.



5 Behandling af forslag

Ingen indkomne forslag



6 Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

Lars Friderichsen, Annette Öblom, Torben Chrintz og Viggo Jensen er på valg. Annette Öblom ønsker ikke genvalg og foreslår i stedet Torben Poulsen

Alle opstillede blev genvalgt.


Som suppleanter var Ole Ortved Andersen og Bjarne Wulf på valg.

Begge blev genvalgt.



7 Orientering omkring arbejdsgrupper

For tiden ingen aktive arbejdsgrupper.


8 Valg af revisor

Claus Toft Olesen villig til genvalg, blev valgt.



9 Eventuelt

ngen indlæg under eventuelt.


Generalforsamlinden sluttede kl. 19.15, der var fremmødt 17 personer.


---oooOooo---


Referat fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen

Tirsdag den 23. marts 2010 kl. 19.30 i konfirmandstuen Grønholt Præstegård


Inden den ordinære generalforsamling, causerede Pastor emer. Bjarne Wulff over ”Det gamle Grønholt”. Der blev berettet om mange interessante oplevelser og hændelser, helt tilbage til tiden hvor Bjarne Wulff som soldat besøgte stedet for første gang. Han fortalte også om hvordan Grønholt Kirke, efter hans opfattelse var væsentlig ældre end først antaget, da der må have ligget en trækirke inden stenkirken i flere etaper blev opført.

Han afsluttede anekdoterne med, at landsby miljøet ikke var hvad det havde været, og heller ikke skulle blive det, men lagde med de ord op til Arkitekt Søren D. Schmidt, som efterfølgende talte om hvad et landsbylaug var, eller kunne være, og om vi i Grønholt havde brug for det. Til det sidste spørgsmål kunne der åbenbart svares klart ja, idet der i forsamlingen var fuld tilslutning til at stifte Grønholt Landsbylaug. Der blev da også straks nedsat en foreløbig bestyrelse


Efter en pause blev den ordinære generalforsamling afholdt med følgende dagsorden.


Valg af dirigent

Formandens/bestyrelsens beretning

Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår 0 kr. pr. medlem

Behandling af indkomne forslag

Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter

        Søren D. Schmidt, Claus Jørgensen, Olof Ingdam-Lindgren og Flemming Velin er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg

        Som suppleanter foreslås genvalg af Bjarne Wulff, Ole Ortved Andersen og Per Stæhr Nielsen

Orientering omkring arbejdsgrupper

Valg af revisor

         Bestyrelsen foreslår genvalg af Claus Toft Olesen

Eventuelt



Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent, og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og gav herefter ordet til Søren D. Schmidt for formandsberetningen.


Så er der atter gået et år uden at vi har set skyggen af en Overdrevsvej. Det er nu ikke foreningens skyld.

Sådan som udviklingen er gået, kan nok kun én ting betinge anlægget af en Overdrevsvej, at et nyt hospital placeret ved Overdrevsvejen får som forudsætning, at der anlægges en forlængelse, så trafikbetjeningen af borgerne i Helsingør bliver mere effektiv.

Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde den rette placering, og gruppen har ikke som formål skulle begrunde en placering ved Overdrevsvejen som Hillerød kommune ønsker, gruppen arbejder med andre muligheder, så når dens betænkning engang i løbet af sommeren ligger klar, så ved vi, mere om risikoen for en forlængelse.

Når det ligger klart vil bestyrelsen vurdere, hvad vores kommende arbejde vil bestå i, men indtil da hav vi valgt at holde lav profil, og altså bruge lidt energi på, at Grønholt som landsby får et organ, der kan være med til at udvikle og bevare den.

Formandsberetningen blev herefter godkendt.


Viggo Jensen konstaterede at der ultimo 2009 var 72 betalende medlemmer. Herefter fremlagde han det reviderede regnskab. Foreningen har en kassebeholdning på 583,50 kr. og en girokonto på 45.804,33.

Der var et enkelt spørgsmål til hvad der skulle ske med pengene, nu hvor foreningen er mindre aktiv. De bliver stående, og eneste udgifter bliver til hjemmesiden samt lidt bankgebyrer.

Herefter blev regnskabet godkendt.


Bestyrelsen foreslog et kontingentet fremover skulle være 0 kr., hvilket blev godkendt.


Der var ikke indkommet forslag.


Claus Jørgensen ønskede ikke at genopstille, og bestyrelsen havde foreslået Per Stæhr-Nielsen som bestyrelsesmedlem i stedet.

Alle kandidater blev valgt.


Der havde ikke været nogen aktive arbejdsgrupper i perioden.


Claus Toft Olesen blev genvalgt.


Ingen indlæg under eventuelt.


---oooOooo---


Generalforsamling, 10.03.09

Referat fra den ordinære generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen, den 10. Marts 2009 kl. 19.30.


Professor ved DTU, Jens Rørbech, tidligere chef i Vejdirektoratet og forhenværende Stadsingeniør i København, var inviteret til inden generalforsamlingen at give sit bud på hvordan trafikken gennem Fredensborg, med et kommende center, kan afvikles, uden at byen bliver totalt delt af hovedvej A6.

Professor Rørbech indledte sit foredrag med at redegøre for, hvordan men traditionelt har løst problemer med gennemkørende trafik siden 1960’erne. Indtil engang i 1980’erne var universalløsningen at bygge en omfartsvej, og derved nedsætte støj og trafikuheld i byerne. Ulemperne var at tilslutningerne til omfartsvejen blev de nye store uheldssteder. Senere tilkom hastighedsnedsættende foranstaltninger på vejen gennem byen, i form af vejindsnævring, chikaner og lignende.

En omfartsvej er på grund af Fredensborg by’s beliggenhed og udbredelse uegnet til løsning af de trafikale problemer. Mod nord forhindrer søen og slottet en mulig placering og byens udstrækning mod syd bevirker at vejen bliver uforholdsmæssig lang. Til sammenligning er strækningen gennem byen ca. 1 km . hvor omfartsvejen vil blive 10 km . Det bliver der aldrig økonomi i, da antallet af uheld i byen er lavt og en omfartsvej vil koste et sted mellem 150 og 300 mill. kr. Professoren havde i øvrigt konstateret at han trods tæt trafik kun havde været 2 minutter om at gennemkøre strækningen i byen. Derfor konkluderede han ud fra viden og erfaring at Overdrevsvejens forlængelse var død.

Herefter blev planerne for et kommende center skitseret, herunder tilkørselsforholdene. Der vil blive anlagt midter-helle for at hindre krydsende trafik, samt lyssignal og svingbaner.

Et spørgsmål fra forsamlingen lød, om man kunne lave en tunnel under byen, for derved at lede al transit trafik uden om. Hertil var svaret at det ville blive et utroligt dyrt projekt, såvel i anlæg som efterfølgende vedligehold (ventilation og lignende), så det vil være helt utænkeligt.

Anders Helner, Fredensborg Handel, skitserede efterfølgende planerne for det nye center, og hvilke butikstyper som der forventes at komme.

Ulla Hardy-Hansen, Fredensborg Byråd, afsluttede med at orientere om vejdirektoratet ønske om at indarbejde Overdrevsvejens forlængelse i den kommende kommuneplan, men lagde stor vægt på at hun selv var imod vejen.


Der var 40 personer som hørte redegørelsen og efter en kort pause begyndte den Ordinære generalforsamling, med 19 personer tilstede.


Valg af dirigent.
Ole Ortved Andersen valgt, og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Formandens/bestyrelsens beretning:

Vi startede året med at have inviteret borgmester Olav Aaen til at indlede vores generalforsamling.

Det blev et hyggeligt møde, hvor borgmesteren lærte foreningen at kende, og hvor vi fik sikret os, at han var modstander af en forlængelse af Overdrevsvejen.

I årets løb, har vi støttet, at Nationalparken blev oprettet i den fulde størrelse, ikke fordi dette i sig selv vil forhindre en gennemførelse af Overdrevsvejen, men begrundelsen for at lægge en vej igennem en Nationalpark må være lidt bedre end hvis Nationalparken ikke var der.

Generelt er det bestyrelsens overbevisning, at en forlængelse af Overdrevsvejen er død! Vejen er ikke med i statens planlægning af veje frem til 2030, så hvis der skal anlægges en Overdrevsvej skal Fredensborg kommune betale den og 250-300 mill er vist ikke lige en udgift, som passer i det kommunale budget.

Bestyrelsen har derfor overvejet, om foreningen er ved at være overflødig! Hvilket vel ville være den ultimative succes, men vi kan godt se, at spørgsmålet om udbygning af Hillerød hospital ved en ny station ved Overdrevsvejen, kunne betyde, at vejen af den grund kunne blive aktuel. Så afklaringen af dette spørgsmål ser vi som sidste forhindring for, at vi kan definitivt skrinlægge vejplanerne.

Vi overvejer derfor på sigt at ændre foreningen til en ren landsbyforening for Grønholt, dog med en forpligtigelse til at holde et vågent øje med kommende tanker om Overdrevsveje.

Bliver Nationalparken en realitet, eller når den bliver en realitet, kunne det være praktisk, om vi havde en lokalforening, som kunne tjene til kontakt med ikke mindst bestyrelsen for Nationalparken.

Vi har jo allerede meldt foreningen ind i Fredensborg Landsbyråd, og har ikke mindst derigennem opnået en god kontakt med Fredensborg kommune.

Ingen indvendinger

Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Ingen kommentarer. Regnskabet godkendt..

Fastsættelse af kontingent –bestyrelsen foreslår uændret 100,-kr pr. medlem.
Bestyrelsens forslag vedtaget.

Behandling af indkomne forslag.
Ingen indkomne forslag.

Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter.
Viggo Jensen, Torben Chrintz, Søren Westermann, Lars Friderichsen og Lis Møller på valg.
Alle undtagen Lis Møller ønsker genopstilling. Annette Øblom opstiller i stedet, og alle blev valgt.

Bjarne Wulff, Ole Ortved Andersen og Per Stæhr-Nielsen ønsker genvalg som suppleanter.
Ingen andre suppleanter opstillet. Alle genvalgt.

Orientering omkring arbejdsgrupper.
For tiden ingen fungerende arbejdsgrupper.

Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Claus Toft Olesen.
Claus vil gerne fortsætte. Valgt.

Eventuelt.

Ingen indlæg til eventuelt.


Formanden takker for at alle kom og tak til dirigenten, som fik mødet til at foregå i god ro og orden


---oooOooo---



Generalforsamling, 01.04.08

Referat af generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejen tirsdag den 1/4 - 2008


Start klokken 21.15

Valg af dirigent.
Ole Ortved Andersen valgt.

Den lidt sene tid for generalforsamling skyldes at Åen ikke kunne før.
Indkaldt i god tid.

Formandens/bestyrelsens beretning:

2007 var et stille år for foreningen, vi holdt en beskeden generalforsamling uden indlægholder inden selve generalforsamlingen, men det endte med et meget hyggeligt møde, hvor vi talte om den udvikling, der var sket igennem åren, især i Grønholt området. Det skyldes måske, at generalforsamlingen blev holdt i Grønholt præstegård, og at Bjarne Wulff fortalte.

Året er ellers gået med at vi forsøger at følger med i, hvilke beslutninger der kan påvirke tanken om at anlægge en Overdrevsvej.

Vi har konstateret, at kommunen i sin trafikplan, i forbindelse med oplæg til strukturplan, kun medtager Overdrevsvejens forlængelse, som et planlægningskrav fra en overordnet myndighed, ikke som en nødvendighed for trafikken i Fredensborg. Helt i overensstemmelse med den trafikanalyse foreningen udarbejdede i samarbejde med COWI.

Planerne om nedlæggelse af Grønholt trindbræt har foreningen bekæmpet, idet vi føler det vil betyde en svækkelse af udbudet af offentlig trafik på tværs af kommunen, hvilket kunne resultere i et krav om bedre vejforbindelse.

Også tankerne om en kommende naturpark i vores område er blevet debatteret, vi har kunnet konstatere, at ingen egentlig ved hvilke restrektioner, der vil blive pålagt de berørte ejendomme. Det er derfor svært at vide hvad den vil betyde, men vi føler os sikre på, at hvis en naturpark skal tages alvorligt, vil man ikke umiddelbart efter den er etableret, anlægge en hovedvej gennem den. Foreningen er derfor meget positiv for tanken om en naturpark, og vi vil medvirke til, at de berørte grundejere vil få fuld kompensation for de eventuelle begrænsninger i udfoldelse , der måtte blive lagt på de berørte grunde.

Vi har i den seneste tid koncentreret os om, at få etableret det møde med borgmesteren ,som netop er afsluttet. Jeg håber, at det har været givende både for deltagerne, men også for borgmesteren, idet vi i forbindelse med planlægningen følte, at det var vigtigt, at sikre, at borgmesteren til fulde kender vores synspunkter på udviklingen i det område foreningen hovedsagelig beskæftiger sig med.

Ingen indvendinger

Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Ingen kommentarer. Regnskabet godkendt..

Fastsættelse af kontingent –bestyrelsen foreslår uændret 100,-kr pr. medlem.
Bestyrelsens forslag vedtaget.

Behandling af indkomne forslag.
Ingen indkomne forslag.

Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter.
Søren D. Schmidt, Claus Jørgensen, Olaf Ingdam og Flemming Velin er på valg.
Alle ønsker genopstilling. Bjarne Wulff, Ole Ortved Andersen og Per Nielsen ønsker genvalg som suppleanter.
Ingen andre stiller op til bestyrelsen. Alle bestyrelsesmedlemmer genvalgt.
Ingen andre suppleanter opstillet. Alle genvalgt.

Orientering omkring arbejdsgrupper.
Ingen fungerende arbejdsgrupper.

Hjemmesiden forventes at få ny redaktør.

Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Claus Toft Olesen.
Claus vil gerne fortsætte. Valgt.

Eventuelt.
SDS orienterede om sammenslutningen af landsbylaugene i kommunen til Fredensborg Landsbyråd.
Kommunen har accepteret dette som samtalepartner om de ting, der skal ske på landet.
Det kom også med i Grønt råd hvor kommunen fremlægger planer, der berører naturen, 4 gange om året.
Det giver en mulighed for at blive hørt, og det giver indsigt i, hvad der foregår. Meget værdifuldt at få og give informationer.
Det giver større mulighed for at påvirke beslutningerne. I den forbindelse har Foreningen omkring Overdrevsvejen lidt ekstra glæde af,
at det er formanden, som også er formand for Landsbyrådet og dettes repræsentant i Grønt Råd.

Formanden takker for at alle kom og tak til dirigenten, som fik mødet til at foregå i god ro og orden.

Med venlig hilsen
24/4 2008, Claus Jørgensen, Sekretær


---oooOooo---



Generalforsamling, 21.03.07

Referat fra den ordinære generalforsamling, onsdag den 21.marts 2007 kl.19.30 i Grønholt præstegård.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter
  7. Orientering omkring arbejdsgrupper
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt.

1. Valg af dirigent

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var indkaldt med lovligt varsel, og gav herefter ordet til formanden.

2. Formandens beretningen

2006 er gået, og hvad er der sket i foreningen?

Ikke ret meget, der har i det forløbne år ikke været megen debat om trafikken, i hvert fald ikke om en videreførelse af Overdrevsvejen. Amtet har brugt alle sine resurser på at blive nedlagt, at få igangværende projekter afsluttet, at få medarbejderne placeret i det nye system, og vores kommune har tilsvarende brugt sine kræfter på at blive sammenlagt med Karlebo.

Bestyrelsen har derfor brugt tiden til at drøfte hvorledes vi bedst kan agere i denne nye situation.

Vi har været medstiftere af en ny forening for alle kommunens landsbyer ” Fredensborg Landsbyråd”, idet vi mener, at jo bredere baggrund vi har, des større vægt har vores argumenter, og vi oplever jo en kommune der ” nærmest kan komme til” at ændre lokalplaner, så et parcelhusområde pludselig fremstår som et ”højhusområde”.

Da vi startede foreningen var en af hovedtankerne, at vi ville kæmpemod en vej, ikke forsøge at skubbe den over til naboen, idet det ville give en indbyrdes strid, som ville gøre beslutningerne meget lette for myndighederne.

Samtidig føler vi, at vores politikere er meget optaget af at kommunen nu består af fire bysamfund, ja i sådan en grad, at man indkøber en mobil skøjtebane, så den på skift kan placeres i alle fire byområder. Der er en tilbøjelighed til at politikerne glemmer, at det alle taler om som kommunens kvalitet, er det landskab, som binder det hele sammen, men bevares her bor jo heller ikke så mange vælgere.

Og sådan kunne det jo være en meget fredelig generalforsamling, men i januar offentliggjorde miljøministeriet den nye” Fingerplan 2007”, den er fremlagt til indsigelse frem til 13 april.

Heri er, som man kunne vente, angivet en forlængelse af Overdrevsvejen. Helt klart en videreførelse af den regionplan HUR havde udarbejdet. Der er ligeledes, og det er meget tydelig, anført, at der siden 82 har været fastlagt en trafikkorridor syd for St. Dyrehave frem til Helsingørmotorvejen og videre langs denne frem til Helsingør.

Det rigtig interessante er nu, hvordan vil vores lokalpolitikere kommentere planen?

Vi er mange der kan huske vælgermødet i Fredensborg, hvor alle gik imod Overdrevsvejen, og Socialdemokraterne, SF og de Radikale alligevel ikke ville udelukke muligheden. Nu må flertallet stå ved deres valgløfte og gøre indsigelse mod planen! Det modsatte vil være noget vi vil huske!

Foreningen agter selvfølgelig at gøre indsigelse, ikke mindst med den begrundelse, at planen i høj grad omhandler det værdifulde i de grønne kiler imellem de fingrer hvor byudviklingen skal ske. Grønne kiler mister deres værdi, hvis der med få km afstand tværs gennem dem, etableres befærdede landeveje.

Med hensyn til transport korridoren ved vi jo fra tidligere, at den del af kommunen der tidligere bestod af Karlebo, meget klart var imod den, og gerne så den flyttet op til Overdrevsvejen, hvis der her under alle omstændigheder skulle ligge en hovedlandevej.

Nu skal vores politikere virkelig vise, hvordan de har tænkt sig at agere i den nye kommune, men vi skal nok (hvis det bliver nødvendigt) minde dem om, at trafikkorridoren er planlagt i 25 år, så hvis den kommer som en overraskelse, så er der nogen der har sovet i timen!

Der bliver altså lidt at se til i den nærmeste tid, men året bliver interessant ud fra hvorledes den nye kommune kommer til at fungere, og vi vil i foreningen ikke undlade, at holde vores politikere op på de løfter de har afgivet i valgkampen.

Dirigenten spurgte om der var spørgsmål til årsberetningen.

Spørgsmål om der også kommer jernbane ved B5 forbindelsen. Sv. Det er en generel 700 m bred koridor som er reserveret til transport samt højspændings ledninger. I forbindelse med en Fehmern bro vil togforbindelsen langs B5 komme på tale, da kapaciteten på Øresundsbroen vil være utilstrækkelig.

Et eventuelt nyt ”gigant” sygehus i Hillerød, som skal dække hele Nordsjælland, vil kunne påvirke beslutningen om Overdrevsvejen.

Herefter blev beretningen godkendt.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Foreningens kasserer fremlagde det reviderede regnskab, som var udsendt sammen med indkaldelsen, og kunne konstatere at foreningens kassebeholdning ved årets udgang udgjorde 27.000 kr.

Der var ingen spørgsmål, og regnskabet blev herefter godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret 100,00 kr. for 2007, set i lyset af at vi fortsat akut kan få behov for kapital. Der er p.t. 92 medlemmer.

Det blev besluttet at fastholde kontingentet på 100 kr.

5. Behandling af forslag.

Der er ikke indkommet forslag.

6. Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter.

Som bestyrelsesmedlemmer blev Lars Friderichsen, Viggo Jensen, Søren Westermann og Torben Chrintz genvalgt.

Birgit Lehmann ønskede ikke genvalg. Suppleant Lis Grete Møller blev indvalgt som nyt bestyrelsesmedlem.

Som Suppleanter blev Ole Ortved Andersen og Per Stæhr-Nielsen genvalgt. Som ny suppleant blev Bjarne Wulff valgt.

7. Orientering omkring arbejdsgrupper.

Især i forbindelse med trafiktællingen var der stort behov for arbejdsgrupper, men for tiden er der ingen behov.

8. Valg af revisor.

Claus Toft Olesen blev genvalgt.

9. Eventuelt.


Under eventuelt takkede Viggo Jensen Bjarne Wulff for det store arbejde han havde udført i kommunen for at undgå en Overdrevsvej. Han takkede også for at Bjarne Wulff nu indtrådte som suppleant i foreningen.

Ligeledes takkede han Birgit Lemann for hendes arbejde i foreningen siden grundlæggelsen.

Herefter var der løs debat omkring de forskellige nye boligområder i kommunen, samt omkring den kommende nationalpark, hvor der er stor sandsynlighed for at den i Nordsjælland bliver blandt de første I Danmark. En nationalpark vil betyde at sandsynligheden for en overdrevsvej vil være meget lille.

Formanden takkede dirigenten for at have styret mødet, og lukkede herefter generalforsamlingen.


---oooOooo---


Generalforsamling, 14.03.06

Referat af temaaften og generalforsamling i ”Foreningen omkring Overdrevsvejen”, den 14. marts 2006 klokken 19.30 på Asminderød Kro.


Der var mødt 29 op til mødet.

Aftenens tema var Nationalpark - Kongernes Nordsjælland.
Hvad kan den komme til at betyde for Kommunen og den enkelte.


Der var indlæg af Egon Frandsen, Venstre, og Christian Seidelin, Niras – Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S.

Egon Frandsen gav en historisk gennemgang af arbejdet med forslaget til nationalparken fra starten, hvor parken kun omfattede Esrum Sø og Gribskov, til det endelige forslag omfattende området fra Arresø til Helsingør. Egon Frandsen mente ikke, at Kongernes Nordsjælland vil komme med i første omgang på grund af de relativt høje omkostninger sammenlignet med forslagene til de jyske nationalparker. Foredraget blev også fortællingen om Egon Frandsens egen historie fra at være almindelig interesseret i naturen til at være dybt engageret. Han beskrev sin gradvise erkendelse af, hvor vigtigt det er at bevare naturen til gavn for os selv og vores efterkommere. Han mente, at et af de vigtigste resultater af arbejdet er, at de 20.000 mennesker, der har været involveret i arbejdet, i større eller mindre grad har været igennem den samme proces.

Christian Seidelin fortalte om den økonomiske analyse, der er blevet lavet af Kongernes Nordsjælland. Analysens formål har været at beregne de samfundsmæssige værdier og omkostninger, der vil være ved at etablere en nationalpark. På udgiftssiden er f.eks. de direkte omkostninger, tabet af landbrugsproduktion, højere tidsforbrug (hvis hastigheden nedsættes inden for parken). På indtægtssiden er forøgede huspriser, turistindtægter og reduktion i kvælstofudledning. Analysens konklusion var, at der snævert set vil være en nettoudgift, men hvis man tager folks betalingsvillighed over for en nationalpark med i beregningerne, vil der være en anseelig gevinst.

Der var enkelte på mødet, der var utilfredse med udsigten til en nationalpark især på grund af den øgede tilgængelighed, men Egon Frandsen pointerede, at nationalparken skal etableres med nænsomhed og mente ikke, at det vil skabe nogen nævneværdige problemer.

Yderligere oplysninger om Nationalpark Kongernes Nordsjælland og de andre forslag til nationalparker kan ses på http://nationalparker.naturstyrelsen.dk/

Generalforsamlingen begyndte klokken 21.00.

1. Valg af dirigent.

Ole Ortved Andersen blev valgt til dirigent

2. 2. Formandens/bestyrelsens beretning

Beretningen er vedlagt. Læs her.

3. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

Der var ingen bemærkninger til regnskabet, som var blevet udsendt sammen med indkaldelsen.

4. 4. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen forslag om at holde det uændret på 100,-kr pr. medlem blev vedtaget.

5. 5. Behandling af forslag.

Der var ikke indkommet forslag.

6. 6. Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter.
Søren D. Schmidt, Claus Jørgensen, Olof Ingdam-Lindgren Olof og Flemming Velin blev genvalgt.
Ole Ortved Andersen og Per Stæhr Nielsen blev genvalgt som suppleanter.

7. 7. Orientering omkring arbejdsgrupper.

Der har ikke været aktiviteter i arbejdsgrupperne.

8. 8. Valg af revisor.
Claus Toft Olesen blev genvalgt.

9. 9. Eventuelt.

Et medlem pointerede, at da Overdrevsvejen endnu ikke er taget ud af regionplanerne, og der er ikke enighed blandt lokalpolitikere om at tage den
af planerne for områdets udvikling, er det vigtigt at støtte foreningen på alle måder, heri også en opfordring til at indbetale ekstra bidrag ud over
kontingentet, så der kan være så god en økonomisk fundering for fremtidige nødvendige engagementer.

Referent : Claus Jørgensen.


---oooOooo---


Generalforsamling, 03.03.05

Referat af generalforsamling i Foreningen omkring Overdrevsvejentorsdag den 3. marts 2005 kl.19.30 på Asminderød Kro.


Jette Baagøe, formand for Kulturmiljørådet i Frederiksborg Amt og direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm fortalte levende om de gamle parforcejagtveje, kirkestier og øvrige kulturminder i vores område.

Allan Carstensen fra Frederiksborg Amts vej- og trafikafdeling informerede på glimrende vis om fremtidens administration af trafik i de nye regioner og kommuner.

Derefter var der ordinær generalforsamling.

1.
Valg af dirigent.
Ole Ortved blev valgt

2.
Formandens/bestyrelsens beretning.
Den store rapport om trafikken i Fredensborg er bearbejdet og i endelig form overleveret til kommunalbestyrelsen. Vi fik samlet penge nok ind til at kunne betale Cowi Consult, vores rådgiver. Tak til alle bidragydere.
Vi kan nu konstatere, at Overdrevsvejens forlængelse foreløbig er fjernet fra Amtets planlægningsliste, men da Fredensborg by stadig har et trafikproblem, er vi opmærksomme på udviklingen. Lige nu gælder det om at påvirke udformningen af dispositionsplanen for de næste 4 år, så Overdrevsvejen forlængelse ikke kommer med i planlægningsgrundlaget. Foreningen vil fortsat arbejde for, at områdets kvaliteter og karakter bevares. Vi er spændte på de udfordringer den forventelige kommunesammenlægning kan betyde, og vi vil aktivt deltage i debatten om at sikre det frie landskab.

3.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Godkendt uden anmærkninger.

4.
Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsens forslag om et uændret årligt kontingent på 100 kr. blev vedtaget.

5.
Behandling af forslag.
Der var ingen indkomne forslag.

6.
Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter.
Lars Friderichsen, Viggo Jensen, Torben Chrintz, Søren Westermann og Birgit Lehmann blev genvalgt til bestyrelsen.
Som suppleanter genvalgtes Ole Ortved Andersen og Per Stæhr Nielsen
Lis Grete Møller blev valgt som suppleant i stedet for Kim Gildsig.

7.
Orientering omkring arbejdsgrupper.
Pt igen aktuelle arbejdsgrupper.

8.
Valg af revisor.
Claus Toft Olesen blev genvalgt.

9.
Eventuelt.
Ingen emner.

Referat : Viggo Jensen & Birgit Lehmann


---oooOooo---


Generalforsamling, 11.03.04

Foreningen omkring Overdrevsvejen

Aftenen blev indledt med en redegørelse om foreningens trafikundersøgelse. Alle interesserede var inviteret til dette punkt.
Søren Schmidt redegjorde for HUR's planer, for amtets planer og for foreningens trafikundersøgelse.
Fra tilhørerne var der forslag om at kontakte TV-Lorry for at lave PR for trafikundersøgelsen.
Der var desuden forslag om at udarbejde alternative forslag, som kan aflaste trafikken i Fredensborg.


Referat fra den ordinære generalforsamling torsdag den 11.marts 2004 kl.19.30 på Asminderød Kro.


Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter
  7. Orientering omkring arbejdsgrupper
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt.


1. Ole Ortved blev valgt til dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var indkaldt med lovligt varsel,
og gav herefter ordet til formanden.

2. Formandens beretning 2003.

Dette er foreningens 2. ordinære generalforsamling. Jeg havde håbet at kunne annoncere, at planerne om
Overdrevsvejen er skrinlagt, men det er stadig for tidligt.

Ved generalforsamlingen sidste år lykkedes det at så tvivl om Overdrevsvejens lyksagligheder, i hvert tilfælde hos
nogle af vores lokale politikere, men hos flere lød spørgsmålet også, hvordan er trafikken egentlig i Fredensborg ?
Det har vi allerede givet vores bud på. Foreningen fortsatte sit arbejde med at formulere indsigelser til HUR’s
deloplæg til trafikplan 2003, og senere på året fremkom HUR’s forslag til trafikplan 2003. Her kunne konstateres, at
Overdrevsvejen var fjernet, HUR vurderede således, at vejenikkevar af overordnet betydning. Dette skyldes måske,
at HUR i sin planlægning opererer med B5 trafikkorridoren, som en mulig kommende tvær/ringvej.

Kommunen inviterede i efteråret interesserede til at deltage i debatten om kommunens fremtidige struktur –
strategi 2003 – hvor stor skal kommunen være, hvor skal den bygges, skal der bygges m.v.

Foreningen dannede en arbejdsgruppe med udgangspunkt i vores ønske om at bevare det åbne land. Den fik
navnet: ’Fredensborgs udvikling uden ødelæggelse af de landskabelige værdier’. Resultatet blev afleveret på
borgermødet den. 1.11.03. På det tidspunkt var bearbejdningen af trafiktællingen i fuld gang, og mange har ydet en
kæmpe indsats i den opgave. Jeg skal her især takke Søren W. og Ole Ortved, I er langt grundigere end Cowi
finder det muligt! Jeg skal til slut gøre opmærksom på, at foreningen har påtaget sig en opgave med trafiktælling. Vi
har gjort en stor del af arbejdet gratis, men Cowis blå stempel koster hele formuen og mere til, så frivillige bidrag
modtages med glæde.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Foreningens kasserer fremlagde det reviderede regnskab og kunne konstatere at foreningens kassebeholdning
ved årets udgang udgjorde 196,00 kr. i kontanter og 14.942,12 kr. på girokonto.

Regnskabet blev herefter godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret 100,00 kr. for 2004, men set i lyset af at den afholdte trafiktælling, hvor
efterbehandlingen af data og udarbejdelse af rapport hos Cowi A/S har kostet 25.000 kr. opfordrer bestyrelsen til at
yde et ekstra bidrag, så underskuddet på ca. 15.000 kr. bliver dækket.

5. Behandling af forslag.

Der er ikke indkommet forslag.

6. Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter.

Som bestyrelsesmedlemmer blev Oluf Ingdam-Lindgren, Claus Jørgensen, Søren Schmidt og Flemming Velin alle
genvalgt.

Som suppleanter blev Ole Ortved Andersen, Kim Gildsig og Per Stæhr-Nielsen alle genvalgt.

7. Orientering omkring arbejdsgrupper.

En af arbejdsgrupperne var den, som deltog i trafiktællingen. Formanden takkede for den store indsats, som blev
ydet den 28. oktober 2003, hvor mere end 4000 biler blev registreret, og gjorde det muligt at få lavet en rapport,
som belyste, at en eventuel Overdrevsvej ikke løser de trafikale problemer i Fredensborg.

8. Valg af revisor.

Claus Toft Olesen blev genvalgt.

9. Eventuelt. Ingen indlæg under eventuelt.

Formanden afsluttede mødet med at minde om foreningens hjemmeside hvor bl.a. rapporten fra Cowi A/S vil blive
offentliggjort.


---oooOooo---



Generalforsamling 17.03.03


Referat af 1. generalforsamling i ”Foreningen omkring Overdrevsvejen”

Mødet blev afholdt på Asminderød Kro, mandag d. 17. marts 2003 kl. 21.00.


Umiddelbart inden generalforsamlingen blev der afholdt et debatmøde om Overdrevsvejen med deltagelse af 6 medlemmer fra byrådet. Det var Pia Jespersen (SF), som var overvejende positiv over for Overdrevsvejens forlængelse, Ulla Hardy Hansen (C), som var imod, John Hemming (C), som var for, Bjarne Wulff (V), som var imod, Carsten Wulff (V) som var imod og Carsten Nielsen (suppl. for Soc.), som var imod. Der var stillet 170 stole frem i salen, og stort set alle stole var optaget. Så man må sige, at der var et flot fremmøde. Debatmødet blev styret med sikker hånd af Sally Dorset, ansvarshavende redaktør på magasinet Opus. Der var en livlig debat, som foregik i en god og munter tone. Diskussionen berørte en række emner som f.eks. behovet for en ordentlig trafiktælling, persontrafik contra lastbiltrafik, påvirkning af Vilhelmsro, trafikprognoser, detailhandelens holdning, vigtigheden af en stor folkelig modstand og meget andet.

Den ordinære generalforsamling blev herefter afholdt. Der var 30 medlemmer tilstede.

1)      Valg af dirigent.

Ole Ortved Andersen blev valgt.

2)      Formandens/bestyrelsens beretning.

Formanden aflagde beretning. Den første tid i Foreningen er gået med at finde ud af, hvordan arbejdet rent praktisk skulle foregå. Endvidere blev der er etableret medlemskartotek, opkrævet kontingent osv. Herudover er der brugt tid på at udarbejde indsigelse til  HUR, deltagelse i Kommunens trafikplanlægning, og senest er der brugt kræfter på at forberede debatmøde og generalforsamling.

3)      Fremlæggelse af de reviderede regnskaber.

Viggo Jensen fremlagde regnskabet, som blev godkendt.

Fastlæggelse af kontingenter og gebyrer.

Bestyrelsen havde foreslået uændret kr 100.- pr. medlem. Der var enighed om dette.

4)      Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke kommet bestyrelsen forslag i hænde.

5)      Valg af medlemmer til bestyrelse samt suppleanter.

Viggo Jensen, Lars Friderichsen og Torben Chrintz var på valg. Alle var villige til genvalg og blev genvalgt i enighed. Bestyrelsen havde yderligere foreslået at Søren Westermann og Birgit Lehmann blev indvalgt i bestyrelsen. De blev valgt i enighed. Som suppleanter havde bestyrelsen foreslået genvalg af Per Stæhr Nielsen, Ole Ortved Andersen og Kim Gildsig. Disse blev alle genvalgt i enighed.

6)      Orientering omkring arbejdsgrupper.

I forbindelse med indmeldelse i Foreningen har medlemmerne kunnet melde sig til nogle arbejdsgrupper. Kun en af arbejdsgrupperne er aktiv. IT-gruppen. Den består af Birgit Lehmann. Der efterlyses en eller flere aktive til gruppen.

7)      Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslog genvalg af Claus Toft Olesen. Claus Toft Olesen blev valgt i enighed.

8)      Evt.

Viggo Jensen meddelte, at 4 medlemmer har betalt uden at skrive navn på indbetalingskortet.
Husk at skrive afsender på indbetalingskortet.

Flemming Velin roste Formanden for et stort og godt arbejde.

18. marts 2003.
Claus Jørgensen.

 

Bestyrelse som valgt den 17. marts 2003:

Søren D. Schmidt (formand), Grønholtvangen 44, 3480 Fredensborg, 48485846

Lars Friderichsen (næstformand), Humlebækvej 45, 3480 Fredensborg, 70270123

Viggo Jensen (kasserer), Jagtvej 14, 3480 Fredensborg, 48480555

Claus Jørgensen (sekretær), Jagtvej 9, 3480 Fredensborg, 48476164

Olof Ingdam-Lindgren, Humlebækvej 58, 3480 Fredensborg, 49160047

Torben Chrintz, Byskellet 7, 3400 Hillerød, 48261649

Flemming Velin, Kongevejen 66, 3480 Fredensborg, 48483387

Søren Westermann, Grønholtvej 33A, 3480 Fredensborg, 48475768

Birgit Lehmann, Jagtvej 12B, 3480 Fredensborg, 48484295

Per Stæhr Nielsen (suppleant), Humlebækvej 12, 3480 Fredensborg, 48482046

Ole Ortved Andersen (suppleant), Grønholtvangen 32, 3480 Fredensborg, 48483260

Kim Gildsig (suppleant), Vilhelmsro 421, 3480 Fredensborg, 48484780


---oooOooo---



21.02.02    
Informationsmøde om motortrafikvej gennem Grønholt og Søholm?
Stiftende generalforsamling for Foreningen omkring Overdrevsvejen.
Asminderød Sognegård kl.19.30

Fremmødet var på trods af snevejr meget, meget stort. Mange måtte stå helt ud i foyeren.
Der var oplæg fra initiativgruppen v/Søren Schmidt, byrådsmedlem Bjarne Wulff om
baggrundshistorien, Peter Milan Petersen fra Damarks naturfredningsforening om
vvm-undersøgelser, Arne Lund fra NOAH om bl.a. Vejdirektoratets fremtidsvisioner.


Mødet sluttede med dannelsen af Foreningen omkring Overdrevsvejen.
Hertil blev valgt en bestyrelse plus suppleanter.

Se Foreningen vedtægter her.